Villaen i Rogoznica var klar. Gæsten kom fra Tjekkiet. Alt var bekræftet.

Det, som ingen fortalte Ivo, var hvad gæsten ville køre i.

Han så den, før gæsten overhovedet var steget ud. En Porsche, parkeret pænt under morbærtræet ved vejendes slutning — præcis hvor gæster parkerer, når villaen ikke har privat parkering foran huset. Ivo stirrede på den et øjeblik. Så ringede han til mig.

"Ivana. Han er allerede parkeret under morbærtræet."

"Godt," sagde jeg. "Det er hvor gæster parkerer."

"Ivana. Han kører i en bil, der kunne købe hele landsbyen."

Der var en pause.

"Ved han, at vores parkering ikke er foran huset?"

"Ivo," sagde jeg. "Han ved det. Han valgte villaen."

Dette var de tidlige dage af luksurismeturisme i Kroatien. Dagene hvor villaeiere stadig lærte, at gæsten i Porsche'en sommetider er præcis den gæst, der ønsker morbærtræet. Som ønsker stenmurkene og lugten af havet og ejeren, der kender bugten i hjertet. Som kan købe hvad som helst — og vælger dette.

Marek bosatte sig. Porsche'en blev under morbærtræet hele ugen, uforstyrret.

Og så, på den sidste dag, kom han til Ivo med en simpel anmodning.

"Kunne du tage mig ud på båden? Jeg gerne vil se Primošten. De nærliggende bugter. Bare os."

Ivo tog ham. En lille båd, en tjekkisk millionær, og en strækning af dalmatinsk kystlinje, som ingen hoteloverførsel eller organiseret tur nogensinde havde vist ham helt sådan — langsomt, stille, med nogen, der var vokset op på det vand.

De kom tilbage timer senere. Marek var solbrændt og smilende.

Han gav Ivo drikkepenge mere end ugentlig villasats.

Villaen, hvor alt dette skete, er Villa Feronia — en af vores verificerede ejendomme i Rogoznica, beliggende over en bugt, som Ivo kender bedre end nogen anden. Hvis du ønsker at forstå hvad vi mener med det virkelige Kroatien, start der.

Morbærtræet er stadig der. Det samme er båden.